Vi har en nyhed, som vi er utroligt taknemmelige for at dele med jer: SEF Energi er blevet kåret som Danmarks mest pålidelige energiselskab. Det viser EPSI Rating’s årlige branchestudie af kundetilfredsheden blandt privatkunder i den danske energibranche.*
Denne titel betyder meget for os, da den er et bevis på, at vores kunder oplever os som et energiselskab, der holder, hvad vi lover. For os handler pålidelighed om mere end bare at levere strøm. Det handler om at være tæt på vores kunder, når de har brug for os, om at kommunikere åbent og transparent og om at tage ansvar for samfundet omkring os.
I den landsdækkende måling ligger vi ikke kun øverst på pålidelighed, men også på samfundsansvar. Det viser, at vores kunder anerkender vores arbejde med at gøre en aktiv forskel for vores klima, natur og lokalsamfund:
»SEF Energi stiger flot og er meget tæt på førstepladsen. Generelt vurderes SEF Energi højt på image-relaterede parametre; blandt andet vurderes de højest på oplevet pålidelighed og samfundsansvar. Deres kunder har virkelig bemærket de tiltag, SEF Energi og koncernen generelt har haft på bæredygtige løsninger og lokal tilstedeværelse. Og så er de stærke i kundeservice. De møder kunderne i øjenhøjde,« siger Sofie Breum, landechef for EPSI Rating*.
Kun 0,2 point fra førstepladsen - vi ligger nr. 2 i hele Danmark
Branchemålingen viser, at vi nu ligger nr. 2 på kundetilfredshed i hele Danmark. Det er en placering, vi er utroligt stolte af. Det viser os, at størrelse ikke er det afgørende – det er nærvær, relevans og evnen til at skabe værdi for vores kunder, der tæller. Denne placering motiverer os til at fortsætte med at gøre os umage hver eneste dag.
Vores kundefokus er en af vores helt store styrker
Ud over at ligge øverst på pålidelighed vinder vi også på de image-relaterede parametre “Er nem at være kunde hos” og “Har et stort kundefokus (vil kunden det bedste)”*. I målingen beskrives det samtidig, at SEF Energi har ”den højeste andel af kunder, der har været i kontakt med elselskabet det seneste år”*.
Chef for Kundeservice i SEF Energi, Allan Pendegast, sætter ord på, hvor stor betydning disse fine resultater har for os som energiselskab: “Det betyder alverden for os, at vores kunder ser os som en pålidelig elleverandør, som de kan regne med, og at de mærker vores store fokus på den gode service. Hos os i Kundeservice er det ikke kun et mål at levere god kundeservice, det er en fælles holdning. Alle kollegaer i Kundeservice går langt for at sikre den bedst mulige oplevelse for vores kunder. Vi tager ansvar, finder løsninger og gør det lille ekstra, der skaber værdi og tryghed for dem, vi hjælper. Det skal være nemt at være kunde hos os, og man skal kunne føle sig i trygge hænder. Det gør os meget glade, at vores kunder har den oplevelse, og at de føler, de bliver mødt i øjenhøjde, da det er noget, vi lægger stor vægt på i vores arbejde.”
“Vi vil gerne være tæt på vores kunder, uanset hvor de befinder sig i landet,” forklarer Allan. “Derfor kommer du også hurtigt igennem på telefonen, når du ringer ind til os i vores åbningstider – vi besvarer 77 % af vores opkald inden for 60 sekunder, og den gennemsnitlige ventetid er 45 sekunder. Samtidig kan vores kunder altid kigge ind forbi os på Fåborgvej i Svendborg og få sparring og svar på spørgsmål uden at have bestilt en tid i forvejen – det er noget, vi er stolte af at kunne tilbyde, og som vi værner meget om”.
Nr. 1 på samfundsansvar og bæredygtighed
I SEF Energi arbejder vi aktivt for at passe på vores samfund, klima og natur. Vi tror på, at energi ikke kun er noget, der kommer ud af stikkontakten – det er en ressource, der skal bruges med omtanke, så vi sammen kan skabe en bedre fremtid. Det har vi som virksomhed et ansvar for, og derfor arbejder vi løbende med forskellige tiltag, der skal gøre en positiv forskel. Eksempelvis kan du med elaftalen MereEndEl gøre en forskel for naturen sammen med os. Her planter vi fire træer for hver ny MereEndEl-kunde i SEF-familiens eget skov- og naturområde på Sydfyn.
I EPSI Rating’s branchestudie ligger vi desuden nr. 1 på bæredygtighedsindekset. Branchemålingens bæredygtighedsindeks måler kundernes opfattelse af bæredygtighedsindsatsen, som indebærer miljøansvar, bæredygtig økonomisk udvikling og socialt ansvar*. Denne placering viser, at vores kunder ser de tiltag, vi arbejder med, og at de oplever, at vi tager ansvar. Det er ikke kun et enormt skulderklap – det er også en forpligtelse. Vi vil fortsætte med at være en aktiv medspiller og tage del i projekter og initiativer, der gør en positiv forskel for verden omkring os – nu og for kommende generationer.
Er du endnu ikke en del af SEF Energi?
Så kan du hurtigt og nemt blive en del af fællesskabet, uanset hvor du befinder dig i landet. Vælg en af vores attraktive elaftaler, og skift i dag. Vi glæder os til at byde dig velkommen.
*EPSI Energi B2C 2025