Når du skifter energiselskab skal det være nemt – men også trygt. Derfor er det fra 1. juli 2026 et lovkrav, at nye elkunder bekræfter deres elaftale med MitID. Hos SEF Energi bakker vi op om tiltaget, fordi det giver dig som kunde ekstra tryghed og beskytter dig mod svindel.
Det er kun dig, der kan godkende din aftale
MitID er allerede en del af hverdagen for de fleste, og nu er det også med til at sikre, at det kun er dig, der kan godkende din elaftale i dit navn. Det betyder, at ingen kan skifte energiselskab på dine vegne uden dit samtykke.
Når du bekræfter din elaftale digitalt, ved både du og vi, at aftalen er korrekt og oprettet med din godkendelse. For dig betyder det mindre risiko for misforståelser og bedre beskyttelse mod uønskede skift, der ikke er godkendt af dig.
Selve bekræftelsen er nem og tager som regel under ét minut.
Derfor bakker SEF Energi op om MitID
Hos SEF Energi har vi aktivt bakket op om indførelsen af MitID som bekræftelse ved skift af energiselskab. Vi ser det som et vigtigt skridt mod et mere trygt og ansvarligt elmarked – hvor kunderne er bedre beskyttet.
For os handler det ikke kun om lovgivningen, men også om at skabe løsninger, du som kunde kan have tillid til.
Sådan foregår det hos SEF Energi
Når du bestiller en elaftale hos os, sender vi dig en mail med et link til din aftale. Via linket bekræfter du aftalen med MitID. Når bekræftelsen er gennemført, sørger vi for resten, så din elaftale kan blive sat i gang.
Nedenfor har vi samlet en lille FAQ, hvor du kan få svar på mere specifikke spørgsmål vedrørende MitID. Du er også meget velkommen til at kontakte os på 62 20 11 20 eller sef-kundeservice@sef.dk.
Spørgsmål om MitID
Hvorfor skal jeg bruge MitID, når jeg bestiller el?
Det er et lovkrav, som er med til at beskytte dig. Når du bekræfter med MitID sikrer vi, at det kun er dig, der kan oprette en elaftale i dit navn, og at aftalen bliver registreret korrekt.
Hos SEF Energi bakker vi op om brugen af MitID, fordi det giver ekstra tryghed og beskytter mod, at andre kan skifte energiselskab på dine vegne.
Du kan læse mere i bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1810
Hvordan foregår MitID-valideringen?
Når du har bestilt el hos os, sender vi dig en mail med et link til din aftale. Via linket logger du ind med MitID og bekræfter aftalen – så ved vi, at det er dig, der står bag bestillingen. Bekræftelsen tager som regel under ét minut.
Hvad hvis jeg ikke får bekræftet med MitID?
Din elaftale bliver først aktiv, når den er bekræftet med MitID. Hvis vi ikke modtager bekræftelsen, kan vi desværre ikke sætte aftalen i gang.
Har du glemt at bekræfte, kan du altid gøre det via linket i mailen fra os.
Er du i tvivl eller har brug for hjælp, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os på 62 20 11 20 eller sef-kundeservice@sef.dk i vores åbningstider.
Hvad hvis jeg ikke har MitID?
Hvis du ikke har MitID, er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice, så vi kan guide dig. Vi ved, at ikke alle har MitID, og derfor tager vi gerne en snak om, hvordan du kommer bedst videre.
Gælder MitID for alle nye kunder uanset energiselskab?
Ja, MitID-bekræftelse er et lovkrav gældende fra 1. juli 2026, som gælder for alle nye kunder, der skifter energiselskab.
Hos SEF Energi støtter vi brugen af MitID, fordi det er med til at beskytte dig og sikrer, at det kun er dig, der kan godkende din elaftale.