Hvad er nettariffer, og hvilken tarifmodel bruger dit netselskab?

Hvad er nettariffer?

Nettariffer er transportpriser for strøm – altså det, du betaler, for at få transporteret strøm hjem til dig gennem dit lokale elnet. På din regning fra SEF Energi kan du se, at vi opkræver nettarif på vegne af netselskaberne, og det samme gør alle andre danske elleverandører. Uanset hvilken elaftale du har, betaler du for transporten af strøm.

Hvorfor tidsdifferentierede nettariffer?

Rikke elpære barn SEF ENERGI

Ved årsskiftet 2022/2023 blev Tarifmodel 3.0 introduceret. Det betyder, at mange netselskaber i løbet af 2023 begynder at indføre nye tidsperioder med varierende priser på nettariffen. Den nye tarifmodel skal hjælpe os alle til at blive mere opmærksomme på vores elforbrug og flytte det væk fra de tidsrum, hvor elnettet er mest belastet, og hvor nettariffen derfor er højere.

De tidsdifferentierede tariffer skal bidrage til, at flere flytter forbruget til de tidspunkter på døgnet, hvor elnettet er mindre belastet. Desuden er det som oftest på disse tidspunkter, at der er mest vedvarende energi i elnettet. Tarifferne skal ligeledes bidrage til at skabe en bedre balance i vores fælles elnet.

Der er også økonomiske fordele ved at planlægge dit elforbrug ud fra nettarifferne. Der er nemlig penge at spare ved at flytte forbruget væk fra spidsbelastningstidspunkterne, da du herved vil betale en lavere nettarif.

Nedenfor kan du se, hvilke tarifmodeller de forskellige netselskaber bruger.

Netselskabernes tarifmodeller

Se, hvilken tarifmodel der er gældende for dit netselskab, og læs mere på netselskabets hjemmeside.

I tvivl om, hvilket netselskab du har?
Find dit netselskab her

Andre netselskaber med tidsdifferentierede nettariffer


Husk, at holde dig opdateret om nettariffer på dit netselskabs hjemmeside.

Forstå tarifmodellerne

Hvis dit netselskab bruger Tarifmodel 2.0…

Med Tarifmodel 2.0 er nettariffen højest i vinterhalvåret (oktober-marts) i tidsrummet kl. 17-20. Du kan spare penge på transport af strøm ved at flytte dit forbrug væk fra dette tidsrum.

Hvis dit netselskab bruger Tarifmodel 3.0…

Med Tarifmodel 3.0 er døgnet delt op i forskellige tidsrum, hvori der er tre typer tariffer: Lav, høj og spids.

  1. Du betaler lav tarif (den laveste transportpris) om natten mellem kl. 24-6
  2. Du betaler spids tarif (den højeste transportpris) mellem kl. 17-21
  3. I de øvrige tidsrum betaler du høj tarif, som er den mellemste tariftype

Gode tarif-tips

Uanset hvilken tarifmodel dit netselskab bruger, er det en god idé at flytte så meget som muligt af dit elforbrug til nattetimerne, hvis du gerne vil betale en lavere nettarif.

  • Indstil din vaskemaskine, opvaskemaskine og tørretumbler til at gå i gang om natten, eller start apparaterne, lige inden du går i seng
  • Hvis du har en varmepumpe, kan du undersøge, om du kan indstille den til at slukke i spidsbelastningstidsrummet
  • Hvis du har elbil og egen ladeboks, kan du sørge for at lade om natten – måske har din ladeboks intelligent opladning ligesom en ladeboks fra SEF Energi, så du automatisk kan lade, når strømmen er billigst og mest miljøvenlig?
  • Er du en af de dedikerede energisparetyper, kan du planlægge madlavningen, så den foregår uden for tidsrummet kl. 17-20 (eller 21)
Skole papirflyver SEF ENERGI