Du skal markere, hvor på bygningens facade, du ønsker den udvendige fiberboks placeret.
Markeringen kan fx være et kryds, som du sætter med kridt eller tape.
Husk, at markeringen skal vende ud mod den vej, din bygning ligger på. Vælger du at sætte markeringen på en anden facade, end den ud mod vejen, kan din internetudbyder opkræve en merbetaling for ekstra graveomkostninger.
Den indvendige fiberboks placerer vi også ved krydset – bare på den anden side af muren. Vi sørger desuden for at placere den indvendige boks inden for 1 meter fra indføringspunktet.
VIGTIGT:
Du skal sende et billede af facaden med din markering til den mailadresse, du har fået oplyst af entreprenøren. Skriv din adresse i mailens emnefelt.
Uden markeringen kan vi ikke udføre arbejdet. Hvis markeringen ikke sættes på facaden ud mod vejen, kan du risikere, at indholdsudbyderen opkræver en merbetaling for ekstra graveomkostninger.
![]() |
Når du har lavet din markering og sendt entreprenøren et billede af den, graver han en smal rende ind til din markering. Herefter lægger han et rør til selve fiberkablet i jorden, dækker til og rydder pænt op efter sig. I nogle tilfælde skyder han røret ind under jorden. Du behøver ikke være til stede.
![]() |
Når røret er på plads, kommer vi og blæser selve fiberkablet ind i røret. Du behøver ikke være hjemme imens. Vi er nu klar til at opsætte den udvendige fiberboks og installere den indvendige fiberboks.
![]() |
Når du bestiller dit abonnement hos en indholdsudbyder, får du samtidig et installationstidspunkt. På tidspunktet for installation får du teknikerbesøg fra os – og her skal du være til stede, da vi skal ind i din bygning.
Teknikeren opsætter først den udvendige fiberboks og herefter den indvendige boks lige på den anden side af muren.
![]() |
Efter installationen skal du selv tilslutte routeren og eventuelt andet udstyr fra din valgte indholdsudbyder. Du vil modtage en vejledning fra udbyderen. Har du fortsat spørgsmål til tilslutningen, skal du kontakte din indholdsudbyder.
![]() |