For andet år i træk er SEF stolt brandpartner på Heartland Festival, som finder sted den 18.-20. juni.
Sidste år oplevede vi en overvældende interesse for vores barfodsvandringer og guidede breathwork-sessions. Aktiviteterne gav festivalens gæster mulighed for at finde ro, mærke naturens energi og tage en pause midt i festivalens puls. Konceptet blev en populær aktivitet i skovens skygge, og derfor viderefører vi konceptet i 2026:
”Vi glæder os til igen at skabe et lille frirum i skoven, hvor gæsterne kan trække vejret dybt, tage skoene af og mærke kontakten til naturen. Sidste år viste os, at behovet for nærvær og jordforbindelse er stort – også når man er på festival,” siger Mette Cordt-Bergholt, marketingchef i SEF.
Fotos: Maria Fonfara og Mette Cordt-Bergholt
Barfodsvandring og breathwork-sessions
Barfodsruten vender tilbage i en opdateret version, hvor gæsterne igen kan gå på forskellige naturlige underlag og opleve, hvordan kroppen falder til ro, når tempoet sænkes og sanserne skærpes. Breathwork-sessions afholdes både fredag og lørdag formiddag, og festivalgæsterne kan lægge vejen forbi SEF-området for at lytte til naturlyde, tage et hvil eller lade sig inspirere af, hvordan vi i SEF arbejder med ansvarlighed, natur og energi.
”For os handler det om at give noget tilbage – ikke kun energi til stikkontakten, men også energi til mennesker og natur. Heartland er det perfekte sted at vise, hvordan vi arbejder for at skabe balance i energisystemet, og hvordan det manifesterer sig i både vores fokus på menneskelig trivsel, og de elaftaler, vi tilbyder vores kunder som energikoncern,” siger Mette Cordt-Bergholt.
En festivaloplevelse med omtanke
SEF’s mission på Heartland er at minde gæsterne om, at vores aftryk betyder noget. Derfor er der en helt naturlig kobling til os som en del af en energikoncern, hvis vision er at bygge bro mellem menneskelig trivsel, samfundsansvar og planetens begrænsede ressourcer. Når vi sanser og værdsætter naturen, har vi større incitament til at passe på den.
SEF’s aktiviteter er gratis og finder sted alle festivalens dage, så alle gæster er mere end velkomne til at kigge forbi. Få et smugkig på hvad der venter i stemningsvideoen her:



