NYHED

SEF fylder 120 år – fra Sydfyn til hele Danmark

Det startede i Svendborg. I dag rækker vi ud til hele Danmark.  

Tre medarbejdere, et nyt elværk og 436 lyskunder. Sådan begyndte historien om SEF d. 7. juli i 1906. I 120 år har vi været med til at udvikle Sydfyn og levere god energi til sydfynboerne. I dag leverer vi strøm, fibernet og grønne energiløsninger til kunder i hele landet. Stadig med den særlige fynske nærhed og personlige service. 

Gennem 120 år har vi udviklet os i takt med samfundet og kundernes behov. Fra de første lyskunder på Sydfyn til nutidens energi- og fibernetløsninger har kernen i vores arbejde alle tider været at gøre en forskel for vores kunder og samtidig tage ansvar for samfundet og verden omkring os. I dag leverer vi el, ladebokse, varmepumper og andre energiløsninger til hele landet. Vi arbejder hver dag med at gøre det enkelt at vælge løsninger baseret på vedvarende energi og fremtidssikret fiberinfrastruktur, og vi investerer løbende i nye tiltag, der bidrager til den grønne omstilling. 

Selvom vi er vokset fra at være en lokal forsyning til at blive en landsdækkende energileverandør, er ambitionen om nærhed den samme. Vi vil være tæt på vores kunder – gennem transparent kommunikation, ærlig rådgivning og en tilgængelig og fysisk kundeservice med ægte mennesker, der møder vores kunder i øjenhøjde. Vi tror på, at stærke kunderelationer bygger på tillid, og derfor er vi også stolte af, at SEF Energi i dag er kåret som Danmarks mest pålidelige energiselskab (EPSI 2025). For os er det ikke blot en anerkendelse af vores produkter og løsninger, men af den tillid, vores kunder viser os hver eneste dag. 

Som kunde i SEF-familien er du en del af noget større

SEF adskiller sig fra mange andre energivirksomheder ved at være fondsejet. Det betyder, at vores fokus rækker længere end selve forretningen. En del af værdiskabelsen føres tilbage til samfundet gennem støtte til initiativer, projekter og fællesskaber, som gør en positiv forskel for mennesker, natur og lokal udvikling. 

Når du er kunde hos SEF Energi, er du derfor også med til at understøtte noget større. Det er en vigtig del af vores identitet, og det har det været gennem generationer. Vi tror på, at vi som virksomhed har et ansvar for at bidrage til det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi ikke kun med energi, men også med at skabe værdi uden for stikkontakten.  

Gennem mange år har vi støttet initiativer inden for kultur, idræt, energi og miljø, og for nylig kunne vi fejre åbningen af SEF-familiens eget skov og naturområde i Tved på Sydfyn. Fonden SEF har i 2025 opkøbt 91 hektar økologisk landbrug, som er i gang med at blive omdannet til et naturområde til gavn for klima, grundvand, biodiversitet og lokalbefolkning. Som kunde i SEF Energi gør vi det muligt at bidrage til den vilde natur i Danmark med elaftalen MereEndEl, hvor vi planter træer, der skal vokse op og blive til fredskov i netop dét område, og det er vi stolte af.  

Kvæg på græs i SEF Skov og Naturområde

Vi er stadig tæt på dig - også i fremtiden

For os er det vigtigt at følge med udviklingen, men det er samtidig vigtigt at holde fast i, hvem vi er. I takt med at teknologien og energibranchen vil udvikle sig mere i fremtiden, er det endnu vigtigere end nogensinde før at holde fast i den nærhed og pålidelighed, der gør os til dem, vi er. Vores kunder skal fortsat mødes af ægte mennesker, og vi skal værne om, at os kan du stole på. 

Samtidig tror vi på, at vi som virksomhed ikke er en ø. Vi har et ansvar for verden omkring os. Vi skal ikke blot levere energi til fremtiden – vi skal også bidrage positivt til det samfund og den natur, vi som energikoncern er afhængige af, når vi skaber fremtidens løsninger. SEF Energi ligger nr. 1 på samfundsansvar og bæredygtighed i hele landet (EPSI 2025). Det gør os stolte, men det forpligter også. Vi skal fortsætte med at tænke langsigtet, handle ansvarligt og udvikle løsninger, der gavner vores kunder, klima og samfund. Det ansvar har været en del af vores historie gennem 120, og det er også en vigtig del af vores fremtid.