Vi er glade for at kunne dele, at vores moderselskab, SEF, indgår partnerskab med Heartland Festival. Vi synes i al beskedenhed, at Heartland og SEF det perfekte match. Vi deler værdier og har øje for bæredygtige oplevelser. Heartland Festival har miljømæssig bæredygtighed som et afgørende omdrejningspunkt i festivaloplevelsen*, og i SEF-familien ønsker vi at tage hensyn til planetens begrænsede ressourcer ved at give tilbage til den verden, vi er en del af. Vi er derfor stolte af at levere energiløsninger til Egeskov og Heartland med naturen i fokus.
Hos SEF tror vi på, at strøm bare er strøm. Men det aftryk, du sætter via din elaftale, betyder noget. Dét aftryk og forbindelsen til verden omkring dig vil vi gerne udfolde på årets Heartland Festival.

Barfodsvandring og sluk-moments
Vi glæder os til at invitere dig til barfodsvandring i skoven på Heartland. Her kan du opleve alle de positive fordele, det har på dit mentale helbred at blive tættere forbundet med naturen og dig selv. Vidste du for eksempel, at når du går i græsset med bare tæer i 15 minutter, så kan du genstarte dig selv efter et jetlag?
Du kan også blot tage en pause og nyde lydene fra naturen, som pibler ud igennem høretelefonerne. Hvis du er en early bird, tilbyder vi breathwork-sessioner kl. 09.00 fredag og lørdag, så du kan starte dagen ud med at tjekke ind hos dig selv, og blive ladet op til festivalen åbner.
I SEF-familien glæder vi os til at tage hul på vores første år på festivalen, hvor vi også introducerer vores nye elaftale med naturen i fokus. Den kalder vi MereEndEl.

Gør en forskel for naturen med MereEndEl
MereEndEl er vores helt nye elaftale til dig, der ønsker at gøre en forskel for den vilde natur i Danmark. Med MereEndEl får du mere end bare strøm i din stikkontakt. For hver ny kunde planter vi et træ i SEF-familiens naturområde på Sydfyn. Du bliver samtidig en del af et fællesskab, der drømmer om at gøre en forskel for den vilde danske natur, og sammen med os bidrager du til værdiskabende naturprojekter og -tiltag via din elregning.
Se hvordan, du bliver en del af fællesskabet på MereEndEl.