NYHED

Er du tidligere kunde i Velkommen-koncernen? Vi er klar til at hjælpe dig

De seneste uger har der været stor opmærksomhed på energikoncernen Velkommen. Selskaberne i koncernen er under rekonstruktion, og ca 50.000 kundeaftaler er blevet solgt til energiselskabet Energidrift. 

Samtidig har både nuværende og tidligere kunder hos de fire selskaber Velkommen, Nettopower, Power Fuel og Vedvarende modtaget sms’er om, at deres elaftale bliver flyttet til Energidrift (1). Det er nu blevet meldt ud, at 127 målepunkter, der ikke skulle have været flyttet til Energidrift alligevel er blevet overført eller er registreret til et kommende leverandørskifte i Energidrift (2). 

Sagen har fået så stor betydning, at Energinet midlertidigt har suspenderet Energidrifts mulighed for at registrere nye kundeskift i det såkaldte Datahub, mens forholdene undersøges nærmere (1). 

Hos SEF Energi oplever vi desværre også, at flere af vores nye kunder har modtaget disse sms’er, og flere er de seneste dage blevet registreret hos Energidrift, selvom de har oplyst os, at de ikke har ønsket eller godkendt et skifte. Det fortæller kundeservicemedarbejder Stine Sønderlund:

“Vi oplever lige nu, at flere af vores nye kunder er bekymrede for, hvad der skal ske med deres aftale. Det gælder både de kunder, som har gennemgået et leverandørskifte, men som endnu ikke er blevet aktive hos os samt kunder, der allerede er skiftet til SEF Energi, hvor flere desværre er blevet flyttet til Energidrift”, fortæller hun. 

Dette sker samtidig med, at der pr. 1. juli er indført lovkrav om, at alle nye elkunder skal anvende MitID, når de skifter leverandør. Formålet er at sikre, at et skifte kun kan gennemføres med kundens godkendelse. 

Stine fra Kundeservice hos SEF Energi

Hvad skal du gøre, hvis du er tidligere Velkommen-kunde?

Hos SEF Energi følger vi udviklingen tæt. Hvis du tidligere har været kunde hos et af de fire selskaber Velkommen, NettopowerB.energy eller Vedvarende og har valgt SEF Energi som ny leverandør, anbefaler vi, at du:

– Er opmærksom på SMS’er om leverandørskifte
Ikke godkender noget, du er usikker på 
Kontakter vores kundeservice på 62 20 11 20, hvis du har modtaget beskeder fra Energidrift,
eller hvis du er i tvivl om 
noget.
 

Er du stadig kunde hos et af de fire selskaber i Velkommen?

Forbrugerrådet TÆNK anbefaler, at du skifter elselskab hurtigst muligt, hvis du stadig er kunde hos et af de fire selskaber i VelkommenNettopower, Power Fuel og Vedvarende (3)Du kan læse hele deres guide her.

Ønsker du at skifte til SEF Energi i dag, står vi klar til at hjælpe dig. Vi er Danmarks mest pålidelige energiselskab, og vi har rødder helt tilbage til 1906. Vi ligger nr. 1 på bæredygtighed og samfundsansvar (EPSI 2025), så når du er kunde hos os, er du en del af noget større. Læs mere om, hvordan du skifter hurtigt og nemt i dag.