Sådan installeres din fiberforbindelse

Tilslutning af fiberforbindelse

Det er en forholdsvis simpel proces at få installeret en fiberforbindelse fra SEF Fiber. Her kan du se en video, der forklarer processen, samt læse mere om, hvordan det foregår.

SEF Fiber får udrullet og installeret fiberbredbånd på Sydfyn af Norlys i tæt samarbejde med SEF-koncernens installationsforretning FiberLAN og entreprenører. Se videoen og de seks trin nedenfor for at få overblik over processen.

Sådan etablerer SEF Fiber en fiberforbindelse

1. En tekniker kontakter dig

Når du bestiller dit abonnement hos en indholdsudbyder og skal have installeret en fiberforbindelse fra SEF Fiber, får du samtidig et installationstidspunkt. Du modtager et opkald fra en af vores teknikere senest 15 dage før installationstidspunktet.

Her aftaler du og teknikeren et tidspunkt for et teknikerbesøg, hvor I sammen skal bestemme et tilslutningspunkt, som er placeringen for din fiberboks. I nogle tilfælde kan tilslutningspunktet afklares telefonisk.

Tilslutning af fiberforbindelse trin 1

2. Du får besøg af teknikeren og markerer fiberboksens placering

Teknikeren kommer på besøg, og sammen finder I ud af, hvor på din bygning den udvendige fiberboks skal placeres. Du skal både have en ind- og udvendig fiberboks, og den indvendige boks vil blive placeret tæt ved den udvendige (inden for 1 meter fra indføringspunktet), blot på indersiden af muren.

Markeringen kan fx være et kryds, som du sætter med kridt eller tape. Når markeringen er lavet, tager teknikeren et billede af den.

VIGITGT: Markering og placering af fiberboks

  1. Markeringen skal være tydelig og præcis.
  2. Markeringen skal være ved nærmeste husfacade – som udgangspunkt skal det være den facade, der vender ud mod vejen. Ønsker du, at boksen skal placeres på en anden facade, end den ud mod vejen, kan din indholdsudbyder opkræve en merbetaling for ekstra graveomkostninger.
  3. Den indvendige fiberboks bliver placeret på den anden side af din udvendige markering, inden for 1 meter fra indføringspunktet. Mod merbetaling er det muligt at placere fiberboksen et andet sted, dog maksimalt 20 meter fra indføringspunktet. Kontakt din indholdsudbyder for nærmere information.
  4. Boksen skal placeres i stueplan i et tørt og frostfrit rum, og der skal være en stikkontakt inden for en radius af 1,5 meter fra den indvendige fiberboks.
  5. Målene på den indvendige fiberboks er: højde 15 cm, bredde 20 cm og dybde 5 cm. Husk at beregne 15 cm friplads under boksen, hvor kablerne skal tilsluttes.

Når teknikeren har været på besøg og placering af fiberboksen samt markering er på plads, kontakter teknikeren en entreprenør og laver en aftale om gravning.

Tilslutning af fiberforbindelse trin 2

3. Entreprenøren foretager gravearbejdet

Entreprenøren graver eller skyder et tomrør ind til den ønskede placering ud fra din markering. Entreprenøren sørger for at rydde pænt op efter sig.

Som udgangspunkt behøver du ikke være til stede, men hvis du ønsker ekstra installationsydelser, kan det være nødvendigt, at du er hjemme.

Når gravearbejdet er færdigt, melder entreprenøren gravning udført til teknikeren.

Tilslutning af fiberforbindelse trin 3

4. Teknikeren blæser fiber ind

Når røret er på plads, kommer der en tekniker og blæser fiberkablet i røret.

Du behøver ikke være hjemme.

Tilslutning af fiberforbindelse trin 4

5. Installationsteknikeren monterer fiberboksene

Når fiberen er blæst ind, får du besøg af en installationstekniker, som aftalt med din indholdsudbyder (se trin 1). Teknikeren opsætter først den udvendige fiberboks og herefter den indvendige boks.

Det er vigtigt, at du er til stede, da teknikeren skal ind i din bygning.

Tilslutning af fiberforbindelse trin 5

6. Du kan nu tilslutte udstyret fra din indholdsudbyder

Efter installationen skal du selv tilslutte routeren og eventuelt andet udstyr fra din indholdsudbyder. Din udbyder sender en vejledning til dig.

Har du fortsat spørgsmål til tilslutningen, skal du kontakte din indholdsudbyder.

Tilslutning af fiberforbindelse trin 6