Vi har samlet en række energispareråd, der kan hjælpe dig til at spare på energien hjemme hos dig.
Få inspiration til, hvordan du får en lavere elregning, bidrager til et renere miljø og generelt forbedrer dine energivaner.
Her kan du se vores energispareråd, der hjælper dig til at spare på både energien og pengene.
Du kan finde flere gode råd til at spare energi på Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk.
I gennemsnit bruger en familie på fire personer i et almindeligt hus fra 4.000 til 6.000 kWh om året, og i en lejlighed er det typisk fra 2.000 – 3.000 kWh om året. Børn i familien får typisk forbruget til at stige med 500 – 1.000 kWh om året.
Som hovedregel bruger en gennemsnitsdansker 1.600 kWh strøm om året. Men du kan skære elforbruget ned til 1.000 kWh/år pr. person uden at skulle give afkald på komforten. Du skal bare være bevidst om dine vaner og have fokus på de mest energieffektive apparater, når du fx køber nyt.
Bor du alene, er det mere realistisk at sigte efter 1.500 kWh om året, fordi elforbruget til fx køleskab og fjernsyn er næsten uafhængigt af antal beboere i husstanden.
Læs mere om forskellene på vores elaftaler med variabel og fast pris på Forstå din elaftale
Du er altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning på telefon 62 20 11 20 eller mail sef-kundeservice@sef.dk
Du kan også kigge forbi vores kundecenter på Fåborgvej 44 i Svendborg for personlig betjening.