Hos SEF Energi har vi to typer af el-aftaler.
Elaftaler baseret på en variabel pris: Her varierer prisen pr. kilowatt-time (kWh) time for time hen over døgnets 24 timer. Du afregnes for det faktiske forbrug ud fra den faktiske timepris (+ tariffer, afgifter og abonnement).
Vi tilbyder aftalen TimeEl.
Elaftaler baseret på en fast pris: Her er prisen pr. kilowatt-time (kWh) den samme i et kvartal ad gangen. Prisen skifter hvert kvartal, og prisen for det nye kvartal kendes ikke før sidst i det indeværende kvartal.
Vi har følgende aftaler med fast pris: ÅrstidsEl og HelårsEl.
Gå ind på vores selvbetjening MitSEF eller i appen for at se, hvilken elaftale du har. Du logger ind med MitID eller dit kundenummer og internetkode, som står på din regning. Når du er logget ind, skal du finde menupunktet Produkter. I den grå boks ud for “Kontrakt” kan du se, hvilken elaftale du har.
Det er forskellige faktorer, der spiller ind, når du skal vælge, om en aftale med fast eller variabel pris passer bedst til dig og
dine behov. Med de svingende priser vi har oplevet, kan det være udfordrende at vurdere, hvilken aftale der passer bedst.
Nedenfor får du to eksempler, der kan hjælpe dig til at vurdere, hvad der passer bedst til dig og din familie.
Familien Nielsens pris pr. kWh varierer time for time hen over døgnet.
Fru Nielsen bruger en app til at overvåge elpriserne time for time.
Familien har en ladeboks til deres elbil, og de sætter oftest bilen til at oplade om natten. De timer også deres opvaskemaskine til at starte på de tidspunkter af døgnet, hvor strømmen er billigst.
Det kræver lidt arbejde, men familien forsøger at udnytte prisdykkene. Det kan ikke altid lade sig gøre at flytte forbruget, men familien er bevidste om, at de kan komme til at betale en dyrere pris pr. kWh.
Familien Hansen har en fast pris pr. kWh et kvartal ad gangen.
1. juli blev familiens pris pr. kWh fastlåst til X kr. Det betyder, at Familien Hansen til og med 30. september betaler X kr. pr. kWh. Fra 1. oktober vil prisen igen blive reguleret og låst fast for de næste tre måneder.
Familien Hansen har elbil og ladeboks. Med deres ÅrstidsEl-aftale koster det dem det samme pr. kWh at lade på alle tider af døgnet. Det samme gælder brugen af deres øvrige el-apparater.
Hr. Hansen vil dog gerne bidrage til at skabe balance i vores fælles elnet. Han forsøger derfor at flytte en del af sit forbrug til de tidspunkter på døgnet, hvor timeprisen er lavere, og det dermed også er mindre belastende for elnettet.
Følg dagens elprisen time for time i vores prisgraf
Prisgrafen er skræddersyet til SEF Energi og inkluderer vores tillæg, så du har mulighed for at se den elpris, der er gældende for de elaftaler, som vi tilbyder (priserne er ekskl. tariffer, abonnement samt afgifter til staten og Energinet).
For at finde frem til den rette elaftale for dig bør du bl.a. overveje, hvor risikovillig du er.
Valg af elaftale er i høj grad også et spørgsmål om risikovillighed. Hos SEF Energi sammenligner vi ofte valget af elaftale med valget af boliglån.
Er du til en variabel rente, hvor renten kan ændre sig, positivt såvel som negativt? Og er det muligt for dig at følge med i elpriserne dagligt og omlægge dit strømforbrug ud fra disse for at nedbringe din elregning?
Så passer en elaftale med variabel pris godt til dig. Her kan du vælge TimeEl.
Er du til en fast rente, hvor du ved, hvad du skal betale i rente på dit lån?
Så passer en elaftale med fastpris godt til dig. Her kan du vælge ÅrstidsEl eller HelårsEl.
Du er meget velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev – også selvom du ikke er kunde hos SEF Energi endnu.
Det eneste, vi har brug for, er dit navn og din e-mail.
Find os
SEF Energi
Fåborgvej 44
5700 Svendborg
CVR 25119207
Kontakt os
62 20 11 20
sef-kundeservice@sef.dk
Produkter
Hjælp