NYHED

Elektrisk dag, lørdag den 25. september 2021

Den nødvendige grønne omstilling i retning af meget mere bæredygtigheder i fuld gang. Det er både godt og meget nødvendigt. Det understøtter SEF – alt det vi kan. Derfor afholder SEF lørdag den 25. september Elektrisk dag for anden gang. Elektrisk dag har mest af alt karakter af et sydfynsk folkemøde udi bæredygtighed. Kl. 11.00 sætter chefredaktør Rikke Bekker og direktør, Anders Banke to store ledninger sammen og markerer på denne måde, at arrangementet i gang.

Elektricitet er en del af løsningen

Vi sætter fokus på energi, elektriske hjælpe- og transportmidler, information om vindstrøm, bæredygtig energi, opvarmning af huse via varmepumper og meget andet. Man kan opleve ca. 30 forskellige rene elbiler, elcykler og elektriske plæneklippere.

Maria elbil

Information og underholdning

Samtidig vil der være en lang række underholdende og informative indslag, der sætter elektricitet og den verden, vi lever i til skue og debat. Der vil være stande, der behandler FN´s Verdensmål, man kan prøve en opladecykel for at se hvor meget strøm man kan generere ved at give den gas, musikskolens elever vil spille musik om ”vind og vejr”, elever fra flere af Svendborgs skoler vil bl.a. demonstrere et nyt naturvidenskabeligt undervisningsmateriale, Kulinarisk Sydfyn vil arbejde med kunsten at lave mad på en bæredygtig måde. Naturama kommer med sjældne dyr, der vil være en repair-workshop for elektriske apparater men også en tegnekonkurrence for børn samt en fernisering af en kunstudstilling med værker af Mathilde Juul om FN´s Verdensmål. Det lille futtog kommer også! Jo, det bliver en rigtig familiedag.

SEF ENERGI vores lys

Det foregår hos SEF på Faaborgvej 44 i Svendborg

Rammerne om arrangementet er SEF´s store hus på Faaborgvej 44. Her vil vi udnytte faciliteterne både indenfor og ikke mindst udenfor. Sidst vi afholdt Elektrisk dag, blev det et tilløbsstykke. Vi håber og tror på, at denne Elektriske dag bliver endnu større. I år har vi sammensat et meget familievenligt program.